23948sdkhjf

Dét jagter 100.000 danske haveejere lige nu på brugtmarkedet

Havesæsonen er skudt i gang, og det er jagten efter brugte haveting også.
Vi er en nation af genbrugskrejlere. Og når der skal pustes nyt liv i haven, så er vi ikke blege for at købe tingene brugt.

Lige nu søger tusindvis af danske haveejere efter alt fra brugte havemøbler til udendørslegetøj og grilludstyr.

Det viser en ny undersøgelse blandt 600 haveejere, som DBA står bag, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

Men genbrugsjagten stopper ikke her. Knap hver tyvende danske haveejer planlægger at købe en brugt havemaskine som fx en havetraktor eller plæneklipper i løbet af foråret og sommeren. Det svarer til flere end 100.000 danskere.

Efterspørgslen på brugte plæneklippere og havetraktorer kan også mærkes hos DBA, der er Danmarks største markedsplads med over 1,6 millioner unikke brugere om måneden.

Inden for de seneste 14 dage har der været 34.000 søgninger efter en plæneklipper, mens der har været hele 82.000 søgninger på havetraktor.

Markedet for brugte haveting topper lige nu
- Den lunere årstid får mange til at tænke på at gøre haven klar til sommerhalvåret, og vi kan se, at markedet for brugte haveting topper lige nu. Antallet af haveannoncer på DBA har aldrig været større, ligesom vi også ser et stort hop i søgningerne efter brugte ting til haven i denne tid på året, siger Sofie Folden Lund, der er kommunikationschef hos DBA.

Data fra DBA viser, at havekategorien er støt stigende år for år. Sidste år blev der oprettet op mod en million annoncer med brugte varer inden for 'have & byg'-kategorien. Det er mere end en fordobling på fem år og svarer til næsten en tiendedel af alle annoncer, som blev oprettet i 2017.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099